
Tavshedspligt
I mine konsultationer bevæger vi os indenfor personlige og følsomme emner. Det kan føles meget sårbart at dele ens inderste tanker og følelser. Derfor er det utroligt vigtigt at dine oplysninger er velbevarede hos mig.
Af samme grund har jeg som psykoterapeut tavshedspligt og alle samtaler, samt klientrelationer, sker under fuld diskretion.
Som medlem af Dansk psykoterapeutforening, følger jeg de etiske retningslinjer. Ønsker du at læse det fulde etiske regelsæt, er du velkommen til at læse mere her: Dansk Psykoterapeutforenings Etikfolder.
Latent Terapi har tavshedspligt vedrørende alle personlige forhold erfaret under konsultationerne.
Undtagelser ifølge lovgivningen er ved underretningspligt, hvor jeg som psykoterapeut har pligt til at underrette de sociale myndigheder i barnets/den umyndiges opholdskommune: fremkommer der oplysninger om personer under 18 år eller andre umyndige, der giver grund til at antage, at pågældende udsættes for omsorgssvigt, nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer pågældendes sundhed eller udvikling i fare.
Ved gruppeterapi: indskærper jeg overfor deltagerne at de iagttager tavshedspligt. Så alle deltagere kan få en tryg oplevelse.
